Salten Skov – valsen

Tekst og musik: Johs. Herskind

 

Nu vil vi synge en sang om vort dejlige sted.

Kom lad os gynge, lad tonerne vugge os med.

Her i vort forsamlingshus, hvor vi så gerne kommer.

Ja for! Nu vil vi synge en sang om vort dejlige sted.

 

Midt i naturen det ligger med boldbane ved.

Tæt op ad muren står blomster og roser i bed.

Det har været rammen om så megen fest og glæde.

Ja for! Midt i naturen det ligger med boldbane ved.

 

Spredt rundt i landet, der bor vi på gård og i hus.

Rundt om ved vandet vi lytter til bøgenes sus.

Her står majblomst sødt i skjul med mange andre blomster.

Ja for! Spredt rundt i landet, der bor vi på gård og i hus.

 

Godt gemt i skoven, der ligger en køn gammel gård.

Hesten for ploven beretter om fortidens kår.

Høgdal bli’r af unge brugt som levende museum.

Ja for! Godt gemt i skoven, der ligger en køn gammel gård.

 

Hvor Ole Bole og andet blev lært udenad

sidder på skole de voksne studenter på rad.

De studerer sø og å, naturens svære samspil.

Ja for! Hvor Ole Bole og andet blev lært udenad.

 

Vi vil os fryde, når vi ses i huset hver gang.

Takken skal lyde, når vi kaldes sammen til sang.

Tak til alle som har gjort, at dette stadig lever.

Ja for! Vi vil os fryde, når vi ses i huset hver gang.  

 

Startside   Events         
    Links  Mig selv   Noder  Götakanal Spillemand
Teater Viser Sejlture  Vore rejser Vinter Naturfotos